At være perfekt? En blog om perfekthedskultur.

Perfekthedskulturen er ikke et nyt fænomen. Det er blevet diskuteret i medierne, i Folketinget, på uddannelsesinstitutioner og forsket i. Alligevel sidder jeg her og vælger at bringe det op endnu engang. For selvom der bliver snakket og snakket, så oplever jeg stadig, at den gennemsyrer mange mennesker. Jeg er selv en del af denne kultur, og store dele af min omgangskreds er også ofre for denne søgen efter perfektion og succes. Men i hvor høj grad er denne kultur skabt af os selv og vores indre stemme, og hvor stor en rolle spiller de ydre faktorer, såsom sociale medier, virksomheder og politikere, i vores nulfejlssamfund?

karolinedenning
2022-05-04

Da vi sad på kontoret og brainstormede ideer til blogs, kom emner, som ’karakterræs’ og ’perfekthedskultur’, op. Emner vi var flere, der kunne relatere til på den ene eller den anden måde. Om det var på uddannelsen, jobbet, de sociale medier eller andetsteds. Derfor besluttede jeg mig for at gå i dybden med emnet og række ud til nogen, som ved en del mere om perfekthedskulturen end mig. Fra jeg skrev til Sanne Østergaard Nissen, gik der ikke meget mere end et par timer, så havde hun svaret, at det ville hun meget gerne. Vi fik smidt en dato i kalenderen, og jeg gik i gang med at skrive spørgsmål ned – lidt angstprovokeret over at skulle interviewe en ekspert på området. Men der var intet at være nervøs for, Sanne og jeg havde en lang og interessant samtale om emnet, som jeg ønskede, vi ikke kun havde sat en time af til. Det er der blevet en blog ud af. Jeg håber, at du ligesom jeg, bliver klogere på perfektionisme og dens fordele og ulemper. God læselyst!

Sanne Østergaard Nissen er lektor, underviser og ledelseskonsulent ved UCL i fag under ledelse, positiv psykologi, coaching, personlig udvikling og samarbejde. Hun er desuden forfatter til bogen ”Skønheden i det uperfekte – hvordan vi slipper fri af tidens perfekthedskultur”. Sanne er oprindeligt cand.merc. i International Markedsføring og arbejdede i mange år med markedsføring af skønhedsbrands. Interessen for mennesker begyndte at stige, og Sanne tog derfor en coaching uddannelse. Paradoksalt nok var det arbejdet med idealer og marketingsbaggrunden, som resulterede i Sannes interesse for perfektionisme.

Hvad kommer vi igennem?

Hensigtsmæssig perfektionisme vs. Uhensigtsmæssig perfektionisme

Den grå zone

Hvornår startede perfekthedskulturen?

Hvor kommer presset fra?

Hvordan ændrer vi kulturen – kan man det?

Men hvad hvis perfektionismen er min identitet?

De tre typer perfektionisme

Tag magten tilbage!

Vær din egen bedste ven

 

”På den side har jeg altid været meget fascineret og interesseret i idealer. Men det var jo egentlig først, da jeg begyndte at arbejde med studerende på UC Syd, at jeg fandt ud af, at de her idealer gør jo også noget ved os. Altså, det skaber på mange måder også nogle uhensigtsmæssige mønstre.”

Sanne Nissen

Dette blev startskuddet til Sannes master i positiv psykologi. Hvordan kan vi hjælpe alle os, som går og ønsker, at vi er perfekte?

Hensigtsmæssig perfektionisme vs. Uhensigtsmæssig perfektionisme

Perfektionisme er ikke udelukkende en negativ ting. ”Der er ingen tvivl om, at der ligger jo i perfektionisme, virkelig også et ønske om gerne, at ville gøre det godt. Gerne at ville præstere godt, gerne at ville have et godt liv i bund og grund.” Men hvordan kan det så være, at nogle mennesker kan forvrænge denne her perfektionisme? Sanne fortæller mig, at der inden for perfektionismeforskningen skelnes mellem to typer af perfektionisme – den hensigtsmæssige og den uhensigtsmæssige.

I den hensigtsmæssige ligger der, at man sætter mål for sig selv. De må gerne være ambitiøse, det er der slet ikke noget galt i. Når du når de mål, klapper du dig selv på skulderen, giver dig selv en high-five i spejlet eller på anden måde anerkender det hårde arbejde, du er nået i mål med. Det er en sund motivation, som du trives i. Den uhensigtsmæssige perfektionisme starter ud på samme måde. Ambitiøse mål og stærk motivation; men når målet er nået, har du ikke den samme succesfølelse.

”Man begynder at fortælle sig selv ’amen, målet var ikke sat højt nok’ [..]og selv hvis man får 12, så kan man begynde med sådan nogle tanker: ’Jamen, det var også bare, fordi de syntes, jeg var sød,’ eller ’jeg var bare lige heldig den dag´ [..] så begynder man straks, at tale det ned.”

Sanne Nissen

Den uhensigtsmæssige perfektionisme er altså med til at skubbe folk ud i angst, stress, depression og spiseforstyrrelser – selvdestruktive adfærdsmønstre.

Den grå zone

Så i virkeligheden er det bare lige at finde punktet før faldet. Hvis bare det var så nemt. Forskningen har ikke fundet den gyldne opskrift på, hvordan man griber et menneske, inden det rammer den uhensigtsmæssige besættelse af perfekthed. Sanne og jeg taler videre om, hvordan vi så opdager, at man selv, eller en tæt på, er ved at kører ud på det forkerte spor. Sanne siger, at mange gange er det vores nærmeste, som lægger mærke til, at vi ikke har det godt. Det manifesterer sig ofte i adfærdsændring. For eksempel hvis en udadvendt person holder op med at deltage i sociale begivenheder, eller hvis man generelt lukker mere og mere af for sine omgivelser.   

”Det er noget af det, som jeg virkelig er bannerfører for, det er, at vi tør at spørge ind til hinanden.”  

Sanne Nissen

Spørg ind til hinanden. Sig hvad du har bemærket, sæt ord på hvorfor du bekymrer dig for den anden. Derudover kan man selvfølgelig også selv mærke, når perfektheden tager over. Man får tankemylder, ondt i maven, hjertebanken og andre fysiske ubehageligheder.

Hvornår startede perfekthedskulturen?

Jeg havde før interviewet prøvet at google mig frem til, hvornår denne perfekthedskultur startede – men jeg fandt ingen artikler, studier eller andet, som kunne pege mig i retningen af, hvornår den begyndte. Min egen teori bygger på, at med de sociale mediers indtræden der fulgte en tsunami af perfekthedsbesættelse. Så jeg spurgte Sanne, om min teori holdt stik. ’Tildeles’ var svaret. Det første bemærkelsesværdige skift skete efter anden verdenskrig. Den gennemsnitlige dansker fik flere penge på lommen, og forbrugerkulturen tog for alvor fat. Man var ikke længere tvunget til at stoppe sine strømper, man kunne rent faktisk investere i sig selv. Derudover kom Danmark tættere på USA og deres kultur. Vi tog imod idealkulturen med åbne arme, og dertil kom en stor portion besættelse også. Tankegangen blev, at ’hvis bare jeg køber dette produkt, så bliver jeg den ultimative mor, kæreste, søn osv.’.

Excelerate Careers and thesis collaborations.
Perfektionisme har mange ansigter og kan bunde i mange ting.

Okay, så sociale medier spiller ikke så stor en rolle? Jo, det gør den. Sanne sagde, at hvis man tegner perfektionismens indtræden groft op, så kom den i to bølger: Efter anden verdenskrig og med introduktionen til sociale medier.  

”Og så er det klart, at så er denne her idealdyrkelse rykkede tættere på med sociale medier”

Sanne Nissen

Ikke nok med at vi kan følge med i andres ’perfekte liv’, så har alle nu adgang til at retoucherer deres billeder. Hvad der før var forbeholdt marketingsbranchen og de ’tech-savy’ blev nu allemandseje ved hjælp af filtre og fotoshopapps. Hvor man før var indforstået med afstanden mellem modellerne på forsiden af Vogue og en selv, er det nu blevet endnu sværere at vide, hvad der er virkeligt, og hvad der en opstillet virkelighed. 

Hvor kommer presset fra?

Godt nok ved vi at popkulturen, modemagasiner og sociale medier spiller en rolle i den stigende grad af perfektionisme, men hvor kommer presset egentlig fra? Fordi vi nøjes ikke bare med at perfekte vores ydre med filtre, diæter og skønhedsoperationer, vi vil jo også være perfekte forældre, få 12-taller og være den bedste på arbejdspladsen. Sanne fortæller at perfektionismeforskningen har fundet, at forældre bærer et stort ansvar for udviklingen af deres børns perfektionisme. Det kan der være flere grunden til. Den åbenlyse grund, og den jeg først selv tænkte på, er, når forældre gør deres børn til ’små projekter’, som Sanne kaldte det for. Altså forældre som pådutter deres barn et eller andet. Det kunne for eksempel være, at man skal være den med højest karaktergennemsnit i klassen eller den bedste fodboldspiller på holdet. Her bliver barnet presset til konstant at skulle bevise sit værd, hvilket utvivlsomt sætter sine præg.

Den anden grund, Sanne fortalte mig om, havde jeg aldrig tænkt over før. At overbeskytte sit barn kan resultere i perfektionisme… Curlingforældre, som har det med at rydde vejen for deres børn, er en stigende problematik – den er på sin vis ligeså destruktiv, som de forældre, der dyrker deres ’små projekter’. Den er bare ikke ligeså udtalt. Grunden til at curlingen i virkeligheden er en bjørnetjeneste, er fordi man iscenesætter en virkelighed, hvor fejl ikke er en del af hverdagen. Med andre ord, så får barnet et kulturchok, når de en dag skal stå på egne ben og fejle for første gang.

”Man er jo værd at elsker om man får 12 eller om man er på en bestemt måde”

Sanne Nissen

Hvis man skal tale om den ideelle opvækst, set fra perfektionismens synspunkt, så ville det ideelt set være at man vokser op med en tilgang til livet om, at ’man bare skal springe ud i tingen’, ’se hvad der sker’, ’hvad er det værste der kan ske’? På den måde undgår man forskrækkelsen, når tingene så ikke forløber helt perfekt!

Hvordan ændrer vi kulturen – kan man det?

Spørgsmålet til en million kroner: Hvordan sætter vi en stopper for perfektionismekulturen? Kan vi bremse udviklingen? Perfektionismeforskningen ved heller ikke hvad man skal stille op for at bekæmpe tendensen. Men i takt med at der kommer mere opmærksomhed på denne tendens, ja, så kommer der også flere opgør. Det ser vi blandt andet med #bodypositivity bevægelsen på sociale medier og en større repræsentation i medierne. I forlængelse af forældrenes rolle fra før, så skal man i en tidlig alder kunne give sine børn friere tøjler. Lad dem gøre deres tøj beskidt, lad dem begå fejl. Opdrag dem til at tage chancer uden frygten for at fejle.

The Logical-mathematical Intelligence
Vær ikke bange for at fejle

Derudover er der hele skolesystemet. Sanne og jeg talte om den vægtskål, man balancerer på i den danske skole. For eksempel bliver man i en forholdsvis tidlig alder vurderet, om man er ’uddannelsesparat’ eller ej. Karakterne i sig selv er måske ikke et så stort problem, problemet opstår, når de skal stå alene uden feedback. Det kommer nemlig til at skabe et rum, hvor det handler om målet og ikke processen – og selvom processen måske har været god, så vil det ikke kunne opveje for, hvis målet ikke bliver nået. Det er ikke en sund tilgang til læring.

Men hvad hvis perfektionismen er min identitet?

Når Sanne er ude at holde foredrag, kommer der nogle gange folk op til hende, som spørger: ”Men hvad hvis jeg kun er noget så langt på grund af min perfektionisme? Jeg kunne ikke have opnået alt det, jeg har opnået, uden min perfektionisme.” At skulle give slip på sin perfektionisme kan føles som et kæmpe kontroltab, et facadekrak, at tabe ansigt. Hvad hvis jeg er min perfektionisme – hvem er jeg så uden den? På trods af en selvindsigt, som fortæller dig, at du er stresset, deprimeret eller på anden vis ikke passer på dig selv, så kan valget om at skulle lægge den fra sig virke mere overvældende. I forlængelse af det spurgte jeg Sanne, om perfektionisme er identitetsskabende. Hun sagde først og fremmest at spørgsmål til identitet, personlighed og adfærdsmønstre er mere eller mindre umulige at svare på, netop fordi der ikke er en endegyldigt facit. Men sådan som Sanne ser det, så er perfektionisme en maske, man tager på. Det er vores personlige branding, så vi kan tiltrække det rigtige job, den perfekte partner osv.

”Kunne du have gjort noget, hvor du var bedre ved dig selv, sødere ved dig selv eller rarere ved dig selv? Kunne du have givet dig selv nogle gode pauser, hvor du havde prioriteret at være sammen med dine veninder, kunne du have sørget for at gå en tur eller tage et karbad, eller hvad det nu ellers kunne være? Kunne du være god ved dig selv i processen frem for, at du måske slog dig selv så meget i hovedet?” 

Sanne Nissen

Så egentlig er det bedste ikke at slippe perfektionismen fra den ene dag til den anden (hvilket jeg tror, de færreste perfektionister ville kunne), men at være nysgerrig på sin perfektionisme, stil spørgsmålstegn ved dens advarselssignaler.

De tre typer perfektionisme

Inden for perfektionismeforskningen taler de om tre forskellige typer af perfektionisme; selvorienteret, andreorienteret og socialtilskrevet perfektionisme. Den selvorienteret perfektionisme omhandler én selv, og de høje krav man stiller sig selv. Det er den stemme inde i dit hoved, som er svær at ignorere og meget, meget stædig. Den andreorienteret perfektionisme er, hvor du stiller høje krav til andre og ønsker, at de skal leve op til en hel masse. Det kan for eksempel være, at du bliver irriteret, hvis dem i din studiegruppe ikke arbejder hårdt nok. 

Den socialtilskrevet perfektionisme er den, der stiger mest for tiden. Det er de krav din omverden forventer, at du skal leve op til. Hvad synes de andre, at jeg skal gøre? Eksempler på det kan være, at dine forældre kun bliver stolte, hvis du får 12, eller at dine veninder bliver sure, hvis ikke du svarer, når du har set deres besked. Det kan sågar være, at din krop ikke kurver på den rigtige måde som modellernes på Instagram.

Og hvad gør man så med denne info? Hvordan slipper man af med denne her perfektionisme?

Tag magten tilbage!

Og hvordan gør man så lige det? Ja, det er lettere sagt end gjort. En god måde kan være at spørge sig selv, ”hvorfor er det så vigtigt for mig at få 12?” Simpelthen, at tage en snak med sig selv. Derefter kan man begynde at prioritere sine værdier. Hvad er vigtigst for mig? At være en god veninde eller at få 12? Når man begynder at fokusere på andre aspekter i ens liv, som fjerner fokus fra de ting, man føler, man skal perfektionere, jamen, så fylder perfektionismen mindre og mindre. Jo mindre perfektionismen fylder, jo mindre sårbar føler man sig. For hvis du så ikke fik det 12-tal, så fylder det måske kun en brøkdel af dit liv frem for det hele.

Excelerate - thesis topic

En anden ting er også at arbejde med sin sort/hvid tænkning. Verden er sjælden sort og hvid, men alligevel har perfektionister en tendens til at tænke i de mønstre – det er alt eller intet. Hvis ikke jeg gør alting 100% perfekt, så falder verden sammen. Det kan jeg fortælle dig, det gør den nok ikke. Sanne uddyber i sin bog ’Skønheden i det uperfekte’ om 7 tankefælder, man kan arbejde med herunder sin sort/hvid tækning.

”En ting er at kende til det der [perfektionisme], det betyder ikke, at det tager det væk. Selvom jeg har forsket i det her, og været fuldstændig nede i det, og skrevet en bog om det, og lavet alle mulige projekter omkring det, så kan jeg da stadig blive enormt ramt af det og måske endda endnu mere ramt af det, fordi jeg ved så meget om det.”

Sanne Nissen

Vær din egen bedste ven

Der er ikke et quick fix, et mirakelmiddel eller en ønskebrønd, som kan fjerne stressen forbundet med perfektionismen. Det kræver bearbejdelse og opmærksomhed. Perfektionisme er ikke kun et problem hos den spiseforstyrret 12-talspige – det er ligeså meget et problem for den søvnløse, professionelle atlet og den deprimerede, hjemmegående mor. Perfektionismen har mange ansigter, og derfor er der ikke et entydigt svar på, hvordan vi kommer den til livs. Selv perfektionismeforskeren Sanne kan blive ramt af utilstrækkelighedsfølelsen. Den Nationale Sundhedsprofil udkom med data indsamlet fra 2021. Den viste at danskerne i stigende grad scorer lavere på den mentale helbredsskala sammenlignet med samme undersøgelse i 2017. Vi ser altså en perfekthedsepidemi. Derfor er det vigtigt, at vi får perfektionisme på dagsorden – både på det faglige og professionelle plan men i lige så høj grad i hverdagen. Det skal ikke være farligt ikke at være perfekt, og det skal slet ikke være tabubelagt.    

Jeg ved godt, at dette skriv ikke har kureret din perfektionisme, men den har forhåbentligt sat nogle tanker igang – om det er en selvdestruktiv udvikling, du ser hos dig selv eller hos en pårørende.

Og selvom det kan være svært at huske: Man kan godt leve et perfekt, uperfekt liv.